Levende landsby
Det var ikke tilfældigt, at Jens Andersen og hans familie valgte Gyrstinge, da de i 1986 flyttede ud af København for at bosætte sig i en levende landsby. Familien søgte en landsby med butik, skole og transport og et godt netværk – og det fandt de i Gyrstinge. Men det kræver sammenhold og vilje at holde liv i en lille landsby, der er i fare for at blive til soveby som pendleropland til København. Læs om den lille landsby beboet af ildsjæle, der gennem gode idéer og mange frivillige arbejdstimer har skabt et levende sted at bo og besøge.

20 år fra ide til realisering
Der er lagt ikke så få timer over mange år i projekt Landsbyhuset-Gyrstinge. Huset blev indviet d. 4. september 2010, men kimen blev lagt allerede i starten af 1990'erne. Dengang var landsbyens skole meget tæt på lukning, og landsbyens beboere gik straks i gang med at overveje nye måder at styrke lokalsamfundet. En sportshal virkede helt central, og der blev nedsat et haludvalg under lokalrådet, som straks trak i arbejdstøjet. Der blev solgt T-shirts og lavet husstandsindsamlinger, i en årrække blev der solgt fæld-selv-juletræer og afholdt julestue og kørt hestevognstur i skoven. Hvert år afholdes ’Tour de Gyrstinge’ med deltagelse af mange lokale børn og voksne, men også borgmesteren og flere byrådsmedlemmer er blandt deltagerne. Alle aktiviteterne med det formål at rejse kapital til halprojektet. Gennem årene er der indsamlet ca. 1 mio. kr.; uvurderlige midler, der bl.a. har muliggjort de skitseprojekter, der har solgt idéen til politikere og fonde.

Landsbysamarbejde skaber udvikling
En anden grund til at projektet lykkedes, var at landsbyerne i kommunen har samarbejdet i stedet for at bekrige hinanden. I 1991 blev samarbejdet formaliseret i paraplyorganisationen "Landsbyforeningerne i Ringsted Kommune". Jens Andersen var formand for foreningen i tre år. Han forklarer: ’Samarbejdet fungerede godt, og gav en platform for at trænge igennem til politikerne.’ Et af resultaterne af samarbejdet var, at kommunen - som en af de første på Sjælland - vedtog en landdistriktspolitik i 2004 og at byrådet i 2005 afsatte 5,1 mio. kr. til Landsbyhuset; et projekt der passede perfekt i kommunens nye politik.

Et multifunktionelt landsbyhus
Ildsjælenes lange seje træk har nu resulteret i et multifunktionelt landsbyhus med hal, fitnessfaciliteter, mødelokale, festlokale med veludstyret køkken, vandrerhjem med overnatningsfaciliteter, omklædningsrum og - snart også - udendørs shelters og teltplads. ’Arkitekternes tanke er, at hallen som en magnet tiltrækker alle de andre funktioner, der lægger sig omkring den,`forklarer Jens Andersen, og fortsætter: ’Vi drømte om et hus, der var åbent det meste af døgnet og året rundt. Hvorfor bygge en hal, der står tom hele sommerperioden?’, spørger han retorisk. De mange funktioner sikrer, at der altid sker noget i hallen, hvad enten det er fitnesshold, private fester, foreningsmøder – og om sommeren gæster eller turister, der benytter landsbyhusets overnatningsfaciliteter.

Frivillig drift
Multifunktionaliteten er også en fordel på driftssiden, hvor de forskelligartede aktiviteter sikrer mange indkomstkilder til hallen, der – når alle anlægsudgifter snart er betalt – ser ud til at få en fornuftig drift. ’Huset er drevet næsten udelukkende på frivillig basis. Vi betaler et lokalt rengøringsfirma for at sikre, at her ser pænt ud, men det er alt’, forklarer Jens Andersen. Og de frivillige rekrutteres specifikt til de enkelte opgaver ud fra deres interesser og kompetencer: ’Det er super vigtigt at have et stærkt netværk i landsbyen, for så ved vi, hvem vi skal prikke på skulderen, når vi mangler hjælpende hænder. Når vi spørger lokale om hjælp til opgaver, som vi ved, de interesserer sig for, er det meget sjældent, at vi får et nej’, forklarer Jens Andersen, der hver dag glæder sig over det velfungerende landsbyhus: ’Når man kommer ned i hallen og ser 30 små spilopper hoppe rundt i hallen, så bærer det lønnen i sig selv!’